Din professionelle brandtekniker
Hos Hafnia Gruppen er vi specialister i passiv brandsikring og tilbyder en bred vifte af løsninger, der beskytter bygninger mod brand. Vi specialiserer os både i brandlukninger af installationsgennemføringer samt i brandsikring af skakte og konstruktioner, herunder stålkonstruktioner, med brandmaling, brandgips og andre effektive metoder.
Vi tilbyder passiv brandsikring af installationer og konstruktioner, herunder træ, stål, trapezplader, installationer og installationsgennemføringer.
Vores specialister og dygtige medarbejdere sikrer, at alle aspekter af passiv brandsikring udføres korrekt og i henhold til gældende lovgivning. Uanset om det drejer sig om at lukke huller omkring rør, sikre skakte eller brandsikre stålkonstruktioner, har vi løsningen, der passer til dine behov.
Vi tilbyder også rådgivning inden for passiv brandsikring og samarbejder med nogle af de førende leverandører af brandsikringsmaterialer. På den måde kan vi altid tilbyde den nyeste viden og de bedste produkter til at beskytte dine bygninger.
Brandlukning af huller omkring rør og andre installationsgennemføringer
Brandlukning af huller omkring rør og øvrige installationer er en essentiel del af brandsikringen i byggeri. Når kabler, rør og ventilationssystemer trækkes gennem bygningens vægge og dæk, skaber det potentielle brandveje. En korrekt udført brandlukning kan være med til at forhindre brandspredning og beskytte både bygning og mennesker. Hos Hafnia Gruppen tilbyder vi professionel brandlukning i henhold til gældende lovgivning, der mindsker risikoen for brand. Vores løsninger beskytter effektivt mod brandfare og er med til at sikre bygningens overordnede brandsikkerhed. Vi tilbyder også rådgivning om, hvordan du bedst implementerer brandlukninger i dit byggeprojekt.

Brandsikring af stålkonstruktioner
Stål er et hyppigt anvendt materiale i bygningers bærende konstruktioner, og det er essentielt at beskytte det mod brand. Når stål udsættes for varme, udvider det sig og mister sin bæreevne, hvilket kan føre til strukturelle sammenbrud.
Vi er specialister i brandsikring af stål, og vi tilbyder effektive løsninger som påføring af brandmaling og anvendelse af brandgips, der beskytter stålkonstruktioner mod brandens ødelæggende effekter.
Vores løsninger er nøje tilpasset gældende lovkrav og sikrer, at din bygning forbliver beskyttet mod brand på lang sigt.

